En dejlig dameaften
Uden hverken krudt eller raketter fik vi det nye år skudt i gang for koret.
Nytårskuren den første øveaften er blevet en tradition, men i år inviterede vi damerne med, og det kom vi ikke til at fortryde.
En hyggelig aften med tapas, så maden ikke slap op, dejlig vin og øl samt korsang, fællessange og gode historier. En lille tak for det afsavn, vore koner lider hver mandag aften og en velkomst til de nye sangere, der er kommet til koret. Nu kan jeres kone bedre forestille sig, hvad I har indladt jer på!
Vi var over 70 til nytårskur. Det vist ny rekord.
Festudvalget med damer tog hele slæbet. Tusind tak til jer, der dækkede op, vartede op og rydde op. Og tak til Keld og Inga for 56 dejlige fotos.

Guld til bassanger gennem 25 år
Håndværkerkoret har netop afviklet sin generalforsamling, hvor der var en særlig hæder til Jens Bruhn fra Karby, som fik en nål formet som en lyre i guld. Han begyndte at synge bas i 1994 og har altså 25 års jubilæum i år.
Godt 40 deltog i generalforsamlingen, som også var en hyggeaften med sildemadder, sang og historier, siger formanden, Anders Holmgaard.
- Det er også en stor glæde at synge for andre, uanset om det er i en kirke, på et plejehjem eller i gågaden ved Kulturmødet. Repertoiret spænder vidt. Vi har netop taget fat på sangene fra operetten Sommer i Tyrol, og den glæder vi os til at synge blandt tulipaner i Holland i ugen op til påske. Da tager 56 mænd og ægtefæller på bustur og skal blandt andet opleve Amsterdam, fortæller formanden
Han blev genvalgt til formandsposten, og genvalgt til bestyrelsen blev Bent-Ole Kristensen og Hans Larsen.
Korets kasserer, Niels Otto Degn, kunne berette om en sund økonomi, og nu ligger der yderligere 5000 kroner, som kan bruges til en workshop, undervisning eller andet til gavn og glæde for foreningen. Pengene har formanden vundet til koret ved at deltage i et projekt og en konkurrence hos Amatørernes Kunst & Kultur Samråd, AKKS.
- Vi har jo allerede den bedste underviser, et kor kan ønske sig, nemlig Anja Brejner Højgaard fra Skive. Så vi lader hende afgøre, hvornår vi skal have ekstra undervisning. Korsangerne kan altid blive bedre, for vi er jo kun en flok glade amatører, siger Anders Holmgaard.

Skønneste Holland
Vi havde en dejlig bustur til Haarlem med besøg hos Haarlemmermeers Mannenkor.
Her er nogle indtryk fra turen taget af medlemmer og ægtefæller.
Sang for stole i Skive
Så fik vi også lov at være en del af Skive Mødet. Det gamle mundheld "der var ikke et stolesæde tørt" kom til at passe, for der kom både regn og slud denne fredag eftermiddag, hvor vi var en del af en udstilling, der hyldede egnens mange stolefabrikker.
Vi mødtes på Anjas arbejdsplads, musikskolen, og gik ned til Rådhustorvet, hvor stolene stod klar på den røde løber. Der var fyldt til sidste plads. Den sidste stol var nemlig med nappa-betræk og tydeligvis våd, så den stod ledig. Men ellers havde vi en dejlig lille koncert i det fri, og Keld Pedersen tog lige nogle billeder.
Hjemme i Vester Assels
Anja er på hjemmebane, når vi besøger Vester Assels, og hendes entusiasme smitter af på både kor og publikum.
Vi havde endnu en dejlig aften i en propfyldt kirke, hvor Keld ikke kunne fotografere, og i forsamlingshuset, hvor stolene slap op, så Erik og Poul Anker måtte deles om klaverbænken for at kunne sidde til bords.
Selv om det ikke er så tydeligt på billederne, fordi fotografen jo selv er sanger, var der både fællessang og korsang. Og det bedste af det hele: Vi blev inviteret til at komme igen næste år!
Kulturjam:
Korets egen aften
Hvert efterår, når der er Kulturjam på Mors, holder koret en aften med sang og musik. Vi bruger snacks som bordpynt og serverer "aftenkaffen" i flasker. Masser af korsang samt fællessang, men også besøg udefra. I år var det en klasse fra Suzuki Skolen på Mors, der leverede en bragende flot afdeling med Hanne Skou som leder.
Hanne spillede også til de sidste sange sammen med vores korleder, Anja Brejner Højgaard, der er "gammel" Suzuki-pige. Gerhard Mark håndterede det flotte flygel i Musikværkets store sal, hvor vi var 175 i alt. Nyd billederne taget af Keld Pedersen.
Koret i Bio Mors:
Vi var næsten på det hvide lærred
Vi stod i hvert fald foran lærredet, da vi en mandag aften var inviteret til at synge i Bio Mors.
Endnu en anderledes oplevelse. De norske korsangere lignede jo os både i sang og væremåde. Vi kunne næsten spejle os i biograflærredet.
Der opstår et særligt venskab, når man er sammen om en fritidsinteresse, og i den norske film Mandskoret viste venskabet sin styrke, da dirigenten blev syg og døde efter at have dirigeret "gutterne" en sidste gang fra sygesengen.
Filmen, som var en dokumentar med bund i virkeligheden, var både munter og tankevækkende, så det var godt at mødes i Café Osvald efter filmen og få det hele snakket igennem. Tusind tak til Bio Mors og især Kurt Tinggård, manden bag projektet Perlefilm, for denne oplevelse, der for mange af os gav minder om premieren på "Heftig og begejstret", der er blevet en norsk kultfilm om et mandskor, der brøler om kap med Ishavet.
Bent-Ole tog lige nogle billeder med telefonen, men han skulle jo selv med, da sangen begyndte. Bemærk hvor fint skjorterne matcher biografstolene.
.
JUL JUL JUL JUL JUL
Ja, vi nåede de fem koncerter inden jul og sluttede på Ansgarhjemmet, hvor man altid serverer den bedste lagkage.
Ja, vi nåede de fem koncerter inden jul og sluttede på Ansgarhjemmet, hvor man altid serverer den bedste lagkage.