Nytårskuren
Første øveaften i det nye år blev en nytårskur, og i år bestod kuren af to retter med sundt rugbrød til: Sild samt bøf med spejlæg.
Formanden gav snaps som tak for opmærksomheden ved hans 70 års fødselsdag, og vi havde lånt sangbøgerne fra Ældre Sagen, hvor enkelte fra koret jo kommer. Festudvalget havde uddelegeret serveringen til konerne, der jo alligevel skulle køre dem hjem, og der blev varslet et travlt år med masser af sang og socialt samvær.
(Fotos: Keld Dahl Pedersen)

Guld på generalforsamlingen
Der var en god stemning og genvalg på alle poster, da koret holdt generalforsamling. Mere snak end sang og ikke langt mellem snapsene, som fik sild og smørrebrød til at glide ned.
Og så var der guld til jubilarerne, der har måttet vente på, at kasserer Niels Otto degn fik skaffet nye 25 års jubilæumsnåle til den rigtige pris. Bent-Ole Kristensen tog billeder med mobilen
1. maj på Kirketorvet
Selv om vi har aner tilbage til Arbejderkoret "Enigheden", er der ikke tradition for, at vi synger ved 1. maj festen i Nykøbing. Men i år blev vi bedt om at komme for at modtage LO Thy-Mors Kulturpris 2018, og så kvitterede vi naturligvis med "Når jeg ser et rødt flag smælde" samt andre sange egnet til denne dag.
Billederne som Keld Dahl Pedersen tog, inden koret skulle på, taler for sig selv. Vi flyttede klaveret til en tør plet på torvet og sang i regnen. LO-formand John Christiansen fra Nykøbing uddelte prisen, og korformand Anders Holmgaard takkede med "et par borgerlige ord". Han lovede også, at de 50 eksemplarer af Sange til Livet skal følge koret på rejser og ved koncerter med fællessang. Hidtil har der været et større papirspild, fordi der er lavet kopier til sådanne lejligheder.
Og så lykkedes det faktisk at lokke tilhørerne ud fra teltet, de vi begyndte at synge, og der blev et ophold mellem bygerne. LO registrerede cirka 100 deltagere ved den våde maj-fest.
Tak til skønne Vester Assels
Forårets sidste koncert blev også i år holdt i Vester Assels - først i kirken og så i forsamlingshuset. Selv køkkenstolene blev taget i brug (dog ikke ammestolen), for der var stuvende fuldt, da menighedsrådet bød på smørrebrød og lagkage, som frivillige fra forsamlingshuset serverede.
En fantastisk aften, hvor også de nye sangbøger blev indviet med manér.
Fællessang er virkelig et hit, og vi glæder os til at en ny sæson med tilsvarende arrangementer.
Foto: Keld Dahl Pedersen

Udflugt til Skive
Korets sommer-udflugt gik til Skive, hvor vi fik den store rundvisning af Anja.
Hun havde bagt kager, og det var dejligt at møde gemalen Jesper samt pigerne denne lune sommer-søndag, hvor vi også fik lov at synge i musikskolens sal. Bent-Ole tog billeder inde, og Karla tog billedet af koret, da vi som afslutning sang på musikskolens trappe.
Herregodt
Så kom vi også i Ø-magasinet. Man kan hente bladet gratis i en række butikker, og kvaliteten er i orden. Godt håndværk!
Søren Villadsen har været så flink at låne os en serie billeder til hjemmesiden.
Tak til Søren og journalisten Jeanette Lund.
(Klik på et billede for at se det i stort format)
Den årlige sangaften
Som starten på Kulturjam i Morsø Kommune har Håndværkerkoret afviklet den årlige aften med kor- og fællessang. Det skete i ugen op til efterårsferien.
I år havde vi besøg fra heden, idet Flyndersøkoret fra Rønbjerg var inviteret som tak for sidst. Vi have lejet 100 stole ekstra, og for første gang i mange år var der en siddeplads til alle.
En rigtig hyggelig aften. Keld og Bent-Ole har leveret de fleste af billederne.
Sang for lagkager
Honoraret er kaffe og lagkage, når vi synger julen ind på Ansgarhjemmet i Øster Jølby, og inden vi ønskede hinanden god jul og satte kryds i kalenderen den sidste mandag før jul i 2019 forsvandt en kasse øl som dug for solen.
Det var nemlig en varm aften, og vi nød hver en sang, især når vi kunne se, at tilhørerne sang med eller bare rokkede takten i stolen. Det bliver ikke jul, før vi har sunget på Ansgarhjemmet. Og det har vi altså.... God Jul og tak for en god sæson
Anders Holmgaard Fotos: Keld Dahl Pedersen